05.11.2010
Indregulering af både køle- og varmeanlæg er stort set afskaffet. Sådan burde det i hvert fald være, hvis man benytter sig af dynamiske ventiler i stedet for statiske ventiler til at regulere vandgennemstrømningen. Gør man det, er man sikker på, at der altid er balance i anlægget.
I stedet for at bruge dage - ja, uger - på at indregulere et anlæg, bør fokus være på at trimme anlægget energimæssigt.
Når man monterer dynamiske komponenter, opnår man automatisk balance i sit anlæg. Der løber ikke mere vand gennem ventilerne, end de er indstillet til. Uanset hvor høj eller lav belastningen er.
Mange rådgivere og maskinmestre har erfaret, at et indreguleringsforløb at et større anlæg kan strække sig over flere uger for at finde balancen. Det er rent ud sagt spild af tid. Fakta er, at når køleanlæg til fx et stort kontorhøjhus er monteret med dynamiske ventiler til at regulere balancen, så kan indregulering og justering af anlæg foregå i løbet af én dag.
Udover at man sparer udgifter til indregulering, giver den dynamiske regulering yderligere den fordel, at man sparer energi i sit anlæg. Det er ikke nødvendigt at have et højt pumpetryk, når der er styr på flowet. Her er der penge at spare, for når pumpetrykket bliver fordoblet, ottedobles energiforbruget til at drive pumpen.
De dynamiske komponenter sikrer også bedre Delta T i anlægget. Dermed afsættes energien så effektivt som muligt. Det sker, fordi anlægget får det flow, det er bygget til. Jo mere stabil temperatur, desto mindre støj udsender anlægget: Det giver bedre komfort og indeklima - og mindre energiforbrug.
Trods det at dynamisk regulering er en gennemprøvet og effektiv teknologi. Trods det at dynamiske ventiler ikke koster mere end statiske ventiler. Ja, så er det stadig sådan, at langt de fleste bestående anlæg, der er baseret på statiske ventiler, kun sender halvdelen af den vandmængde gennem deres system, som ventilerne oprindeligt blev indreguleret til.
Gennemstrømning med halv vandmængde! Det er virkelig en faktor, der ændrer et anlæg. Men det er kun de færreste varmemestre, der vover at skrue ned for pumpetrykket. De fleste fastholder det høje tryk af frygt for, at dele af anlægget ikke yder som det skal i den yderste del af systemet.
Det er langt fra optimal udnyttelse af hverken anlæg eller energiforbrug. Det er dyrt for den enkelte. Det er dyrt for samfundet og for vores klima.
Jeg møder ofte den fordom, at der kræves forskellige slags ventiler i anlæg, der skal leve op til forskellige krav. Det holder ingen steder. Dynamiske ventiler fungerer under alle forhold. Det spiller ingen rolle, om der er tale om opvarmning eller køling. Det spiller heller ingen rolle, om det er et fjernvarme-, et naturgas- eller et jordvarmeanlæg. Eller om det er et oliefyr, der skal fordele vandet.
Tænk på den varmemester, som beboerne i en boligblok i tide og utide beder om at skrue op for radiatorerne, fordi de fryser. Alt det bøvl undgår varmemesteren, hvis hans anlæg er dynamisk reguleret og i balance. Så kan han i stedet anvende tide på at trimme sit anlæg, at få energiforbruget ned.
Dynamisk regulering drejer sig om at springe over, hvor gærdet er lavest. Det drejer sig om at anvende energien optimalt og dermed få bedre økonomi.
Jens Johansen, produkt- og marketingchef, Frese A/S
