x
Skift til visning af fuldt website

07.07.2010

Frese i Slagelse køler VM-tilskuere i Durban

Da Tyskland og Spanien den 7. juli mødtes i VM-semifinalen i fodbold skete det på Moses Mabhida Stadion i Durban. De tilskuere, der opholder sig indenfor i det store stadions VIP-lokaler, vil opleve en konstant og behagelig temperatur under kampen. Det er den sydsjællandske industrivirksomhed Frese A/S med til at sørge for.

Slagelse-virksomheden har nemlig leveret ventilerne i det klimaanlæg, som er med til at sikre en konstant temperatur i Durban-stadionets VIP-områder, pressecenter, konferencecenter og øvrige suiter.

Frese A/S er førende inden for fremstilling af automatiske reguleringsventiler til HVAC-markedet på verdensplan. HVAC dækker varmesystemer, ventilationsanlæg, køleanlæg, elinstallationer og automatik.

Moses Mabhida Stadion i Durban er et nyt stadion, som er opført til verdensmesterskaberne i fodbold i år. Det har en kapacitet på 62.760 tilskuere og opfattes allerede som et monument i Durban, ligesom dets navn er forbundet med én af heltene fra den sydafrikanske befrielseskamp.

Det er Frese's distributør i Sydafrika, Vac-Cent Services, som har stået for leveringen af de automatiske reguleringsventiler til det prestigefyldte projekts klimaanlæg, som via fire vandpumper sikrer det korrekte flow af kølevand, der giver den rette temperatur i lokalerne.

I Sydafrika er Frese det foretrukne mærke inden for dynamiske ventiler, som alle HVAC- rådgivere og entreprenører kender.

- Vi er stolte over, at vi med vores produkter er med til at gøre vores lille del til, at VM i Sydafrika, bliver en succes. Det nye stadion i Durban har været en spændende opgave for os. Det er ét af de projekter, som betyder, at vores dynamiske ventiler bliver mere og mere kendte i landet, siger marketingkoordinator Bettina Lund Gubi, Frese A/S.

Frese A/S er førende inden for fremstilling af automatiske reguleringsventiler til HVAC- markedet på verdensplan. Frese vil med sin ventilteknologi sikre hydraulisk balance i vandbaserede køle- og varmeenheder og herved også sikre optimal drift og komfort i systemerne på HVAC-markedet verden over.

Yderligere oplysninger hos marketing koordinator Bettina Lund Gubi, Frese A/S, på tlf. 58 56 00 00 eller e-mail blg@frese.dk

Moses Mabhida Stadion i Durban