x
Skift til visning af fuldt website

23.09.2009

Mellemøsten hopper på bølgen med grønne bygninger

Bølgen med "grønne bygninger" har ramt den mellemøstlige region med stor kraft.

Energibesparelser og energieffektivitet er nu integrerede elementer i planlægningen af nye bygninger og højhuse. Bygningsejere og entreprenører kræver automatiske køleanlæg, der er nemme at installere og sparer så meget energi som muligt.

I forbindelse med Freses aktiviteter i Mellemøsten ser man en stigende efterspørgsel efter modulerende kontrol i køleanlæg. Den nye Frese OPTIMA-kombinationsventil er blevet valgt som løsning på adskillige store projekter. Disse ventiler er designet til at kombinere dynamisk regulering og fuld modulerende kontrol uanset det forindstillede flow. Frese OPTIMA er en intelligent reguleringsventil, som automatisk justeres til det forindstillede flow for at sikre fuld modulerende kontrol. Det giver energibesparelser på tæt ved 70 % sammenlignet med kølesystemer, der bruger traditionelle ventiler uden modulerende kontrol.

- Mellemøsten følger typisk de amerikanske retningslinjer for forbedring af energieffektiviteten i en bygning. I forbindelse med planlægning af et kontor eller et lejlighedskompleks, opfordrer de lokale myndigheder til, at man følger disse energibesparende retningslinjer, siger direktør for Frese Middle East Nathan Cooke.

Især emiratet Dubai står over for svindende oliereserver i de kommende 15-20 år. Det er en af de vigtigste årsager til, at energibesparelser er sat så højt på dagsordenen i Dubai.

Frese har en stærk position i Mellemøsten. Virksomheden har for nylig leveret 8.000 EVA-ventiler til den ansete attraktion MotorCity i Dubai. MotorCity er et såkaldt "turistområde", der strækker sig over et område på ca. 350 hektar og indeholder boliger, kontorer - og en racerbane. De EVA-ventiler, der blev installeret i forbindelse med dette projekt, er specielt designet til regulering af køleenheder. Ventilerne anvendes mange forskellige steder, og samtidig drager man fordel af de dynamiske kontrolprincipper.

Tidligere i år leverede Frese 2.500 fuldt modulerende OPTIMA-ventiler til første fase af Etihad Towers-projektet i Abu Dhabi, der er et af de mest imødesete projekter i Golfregionen. Projektet skal ligge ved havnefronten og kommer til at bestå af fem højhuse på 50-75 etager, hvilket giver 50 hektar til et luksushotel, beboelse, kontorer og detailområder.

- Selvom vi har set en afmatning i Mellemøsten, bygges der stadig højhuse. I øjeblikket er kreditproblemet det største i branchen og for vores partnere, distributørerne. Abu Dhabi og Saudi-Arabien bliver ved med at investere i byerne og infrastrukturen, eftersom de har rigelige oliereserver, men steder som Qatar og Dubai-emiratet i de Forenede Arabiske Emirater har sat farten ned sammenlignet med den aktivitet, vi så i 2008, siger Nathan Cooke.

Ikke desto mindre er kølesystemer efterspurgte - især de energieffektive kølesystemer, der er baseret på modulerende kontrol. Distributører og entreprenører efterspørger i stigende grad bedre systemer, så Frese vinder markedsandele i Mellemøsten hver eneste dag.

Etihad Towers, Abu Dhabi