29.06.2009
Det sikrer både en perfekt hydraulisk balance uden indregulering og det lavest mulig energiforbrug.
IKEA udvider med to nye varehuse i Odense og Aalborg. Varehuset i Odense bliver bygget i samme område, hvor der før lå verdens mindste IKEA på blot 1400 m2. Varehuset bliver nu et af Europas største på en 56.800 kvadratmeter stor grund.
OBH Rådg. Ingeniører A/S har sammen med arkitektfirmaet White i København projekteret og ledet byggeriet af det nye varehus på ikke mindre end 34.500 etagemeter butiksareal samt et parkeringsareal på 1200 p-pladser placeret under IKEA bygningen. Man venter at ca. 1.1 mio. mennesker årligt vil lægge vejen forbi det nye IKEA i Odense, som afsluttes i slutningen af oktober 2009.
IKEA Gruppen ejer 262 IKEA butikker i 24 lande og udvider i 2009 med 12 nye butikker i Europa og USA. Koncernen beskæftiger 127.800 medarbejdere og har en årlig omsætning på over 21,1 mia. euro.
VVS firmaet Pilegaard-Henriksen A/S har opsat mere end 700 Frese ventiler i bygningen i Odense. Varme, køl og ventilationsflader styres af Frese´s dynamiske strengreguleringsventiler samt E-pumper fra Grundfos. Da et anlæg med dynamiske ventiler allerede er indreguleret, når pumpen startes op er kun tilbage at sørge for, at pumpen kører med det mindst mulige energiforbrug. Ventilerne finder selv den hydrauliske balance uafhængigt af skiftende trykforhold i anlægget og kræver ingen indregulering. Dette resulterer i bedre komfort, større fleksibilitet og miljørigtig energioptimering.
Hvis IKEA på et senere tidspunkt skulle ønske at udvide yderligere, er det ved brug af Frese's dynamiske ventiler ikke nødvendigt at indregulere det oprindelige anlæg. Den hydrauliske balance er stadig på plads og pumpen skal bare indstilles til de nye forhold. Med Frese´s mangeårige ekspertise indenfor dynamisk regulering sikres både installatør og bygherre den optimale løsning både med hensyn til komfort og energiforbrug.