x
Skift til visning af fuldt website



Frese A/S og DE Valves Glamsbjerg A/S samles i ét selskab

Frese A/S konsoliderer aktiviteterne gennem sammenlægning med DE Valves Glamsbjerg A/S for at styrke effektiviteten og positionen på fjernvarmemarkedet."

Som led i Frese-koncernens strategiske planer har Frese A/S i 2022 erhvervet de sidste ejerandele af DE Valves Glamsbjerg A/S. Selskabet ejes nu 100% af Frese A/S. Nu tager Frese det næste skridt og samler aktiviteterne i de to virksomheder i ét aktieselskab med virkning fra 1. december 2023.

- Vi har igennem længere tid haft et meget tæt samarbejde med DE Valves Glamsbjerg, og det er et naturligt skridt, at vi nu forener vores kræfter under ét tag, og på den måde konsoliderer vi vores aktiviteter og etablerer en mere strømlinet og effektiv struktur, fortæller René Barington, CEO hos Frese A/S.

Frese A/S ser sammenlægningen af de to ventilvirksomheder som en mulighed for at styrke både produktion, indkøb og den administrative effektivitet. For når virksomhederne er samlet i en organisation, vil det simplificere strukturen, lette samarbejdet og muliggøre en mere gennemsigtig forvaltning af data og transaktioner.

- Når vi kommer på samme ERP-system får vi mere transparens og indsigt mellem de to virksomheder. Det vil lette administrationen og give os driftsfordele, fordi vi får en samlet oversigt over vores produkter og aktiviteter. Det skaber både et mere effektivt arbejdsmiljø og bidrager samtidig til at udnytte de synergier, der findes på tværs af organisationen, siger Ulrich Gammelgaard, CFO hos Frese A/S.

- Vores primære fokus er at opretholde den høje kvalitet og pålidelighed, som vores kunder forventer. Der vil derfor ikke være nogle organisatoriske ændringer, for det er en administrativ øvelse for at forbedre vores interne processer, tilføjer Søren Knudsen, der fortsætter som Site Manager i Glamsbjerg.

Integrationen af DE Valves i Frese A/S markerer en vigtig milepæl i Frese A/S’ strategi om at styrke sin position inden for fjernvarmemarkedet, der startede med opkøbet i 2020. Det har sidenhen vist sig, at der er yderligere potentiale og synergier, som nu kan udnyttes ved at samle virksomhederne i ét selskab.

Frese A/S i Glamsbjerg
17.12.2024 | Spændende og lærerigt landsmøde
Landsmødet i oktober var for Freses fjernvarmeteam et af årets absolutte højdepunkter. Vi fik uddelt ...
2.12.2024 | Førende europæisk ventilleverandør køber familieejede Frese A/S
Frese A/S bliver, efter 80 år i familieeje, en del af...
6.11.2024 | Frese deltager på Ajour 2024 – Kom og mød os!
Vi glæder os til at deltage i Ajour 2024, en af de førende tekniske konferencer og mødested for branchens professionelle.