x
Skift til visning af fuldt website

Frese Life


Karriere med mening

Hos Frese bidrager vi aktivt til en mere bæredygtig verden.

Vi udvikler og producerer dynamiske ventiler og innovative kundetilpassede løsninger, der optimerer energiforbruget i bygninger, marine- og fjernvarmesektoren. Vi støber også korrosionsbestandige produkter til den maritime sektor, som forbedrer driften af skibenes kølevands-, brandsluknings- og ballastvandssystemer. Samtidig arbejder vi på at reducere CO2-forbruget i vores egen produktion.

Vi værdsætter vores medarbejderes input, uanset om det handler om at udvikle nye produkter eller optimere arbejdsgange. Vi lytter – og går hurtigt fra idé til handling.

Udvikling ligger i vores DNA

Hos Frese er vi drevet af en vilje til at ville mere og gøre mere sammen – for miljøet, vores kunder og os selv.

Vi har et arbejdsmiljø, der understøtter vores faglige udvikling med en bredde og variation i opgaverne samt trygheden til at kunne stille de nysgerrige spørgsmål. Vi er ikke bange for at prøve noget nyt, begå fejl og tage læring af det. Faktisk ser vi det som en forudsætning for at drive vores innovation.

Vi har en stærk holdånd, og hjælper derfor hinanden med at finde løsninger på tværs af fagligheder, nationaliteter og erfaring. Vi tror nemlig på styrken i forskelligheden.

Et liv i balance

Hos Frese ved vi, at vi som mennesker fungerer bedst, når vi har mulighed for at balancere arbejdsliv og privatliv. Derfor lytter vi til og tager hensyn til den enkelte medarbejders behov for at skabe den rette balance. En balance, som jo naturligvis ændrer sig gennem vores arbejdsliv.

Vi ser fleksibilitet og frihed under ansvar i hverdagen som vigtige forudsætninger for vores medarbejderes trivsel og arbejdsglæde. Forudsætninger for, at Frese kan fortsætte sin succesfulde udvikling.

For os er det vigtigt, at vi er glade og tilfredse, når vi er på arbejde og når vi holder fri.

Stærkere sammen

Hos Frese behandler vi altid hinanden ordentligt. Vi viser respekt, vi lytter, vi har en god omgangstone og vi holder det, vi lover. Her skal alle føle sig godt tilpas.

Vi har et meget aktivt socialt liv med forskellige aktiviteter, der understøtter vores velbefindende og styrker det tværgående samarbejde.

Mangfoldighed på tværs af alder, etnicitet, anciennitet, fagligheder og interesser er én af vores styrker.

Vi er en inkluderende virksomhed, som ser mulighederne i det enkelte menneske. Og derfor bruger vi mange ressourcer på at byde nye medarbejdere velkommen. Af erfaring ved vi, at det skaber grobund for stærke og langvarige relationer til hinanden og til Frese.