x
Skift til visning af fuldt website



Selskabsmeddelelse:

Claus Thorsted Frese er gået bort

Det er med stor sorg vi må meddele at Claus Thorsted Frese er afgået ved døden d. 3. januar 2024.

Claus overtog gradvist ejerskabet af Frese Gruppen sammen med sine to søskende Kim Thorsted Frese og Tina Sofie Frese i 1990’erne fra deres far Johnny Frese. De tilhører den tredje generation af Frese familien og tog ansvaret på sig for at drive virksomheden videre.

Familien Frese udtaler: ”Vi er rystede og ønsker at udtrykke vores dybeste sorg over tabet af vores elskede søn, bror, far og morfar/farfar. Tillige ønsker vi at udtrykke kærlighed og taknemmelighed for alt hvad han tilførte både virksomheden og familien.

Virksomheden har mistet en utrættelig foregangsmand, som aldrig svigtede sin gerning og ansvaret for virksomheden og dens medarbejdere. Vores familie har ligeledes alt alt for tidligt mistet den kærligste og mest omsorgsfulde søn, bror, far og farfar/morfar.

Vi i familien er taknemmelige over den tid vi fik med Claus og han blev beriget med et meningsfyldt og indholdsrigt liv. Samtidig er vi ramt af afmagt over han alt for tidlige bortgang.

Efter cirka 40 års virke som en af frontpersonerne i virksomheden, trak han sig i sommeren 2022 tilbage fra deltagelse i virksomhedens daglige drift, men fortsatte sit arbejde i bestyrelsen. Formålet med tilbagetrækningen var et stort ønske om at få tid til at afkrydse ting på sin ”bucket list.Det nåede han desværre ikke, hvilket bedrøver os alle.”

Familien ønsker slutteligt at sige en stor tak til alle nuværende og tidligere medarbejder i Frese Gruppen, for den loyalitet der i alle årene er vist Claus.

Frese Group CEO Rene Barington udtaler: ”Det er med stor sorg at vi onsdag modtog nyheden om Claus Freses bortgang. Alle os der har arbejdet sammen med Claus igennem årene, vil savne hans gode humør og varme væsen. Hans store igangsættelseskraft og arbejdskapacitet har gennem årene været afgørende for udviklingen af virksomheden og hans bidrag vil blive savnet i fremtiden.

Når chokket og sorgen over hans alt for tidlige bortgang har lagt sig, vil virksomheden forsætte sin udvikling med udgangspunkt i de stærke værdier som Claus og den øvrige familie har skabt som grundlag for vores virke.

Æret være Claus Freses minde.


Frese Holding Aps

Sorøvej 8, 4200 Slagelse

17.12.2024 | Spændende og lærerigt landsmøde
Landsmødet i oktober var for Freses fjernvarmeteam et af årets absolutte højdepunkter. Vi fik uddelt ...
2.12.2024 | Førende europæisk ventilleverandør køber familieejede Frese A/S
Frese A/S bliver, efter 80 år i familieeje, en del af...
6.11.2024 | Frese deltager på Ajour 2024 – Kom og mød os!
Vi glæder os til at deltage i Ajour 2024, en af de førende tekniske konferencer og mødested for branchens professionelle.