x
Skift til visning af fuldt website

Mød Nino

Global Project Engineer

Jeg arbejder som Global Project Engineer for Freses Marine & Industri-afdeling og har været ansat i virksomheden i 3 år. Jeg blev ansat direkte fra min kandidatuddannelse, hvor jeg i øvrigt skrev speciale om Freses innovationsprocesser.

Nøgleordet for mig er "Udvikling". Og selvom det kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker, betød det for mig en drøm, der var stærk nok til at retfærdiggøre et komplet skift i mit professionelle liv.

Efter syv år som revisor deltog jeg i en revision hos Frese Metal & Steel Foundry og blev blæst bagover af den teknologi og innovation, jeg oplevede der. Jeg følte et stærkt behov for at være en del af udviklingen af noget. Produkt-, forretnings- eller procesudvikling principperne er de samme. Det handler om at bygge noget og bevæge sig fra ét sted til et andet. Det er det, der driver mig. Så jeg besluttede at blive ingeniør.

Mine ingeniørstudier på Syddansk Universitet førte mig til sidst tilbage til Frese, hvor jeg skrev mit speciale om udvikling og kommercialisering af et energibesparende kølesystemkoncept til marinefartøjer. Da jeg dimitterede som civilingeniør (MSc) i Engineering (Produktudvikling og Innovation), underskrev jeg 2 dage senere min nye kontrakt som Global Project Engineer, Marine & Industri hos Frese.

Meget af mit arbejde drejer sig om Freses patentanmeldte energieffektive kølesystem til maskinrum kaldet Frese FUELSAVE. Jeg er her med til at videreudvikle salgsværtøjerne, der bruges til businesscases, udarbejde businesscases til kunderne, inspicere skibene for installationsmuligheder og projektstyre vundne sager.

Frese er en spændende arbejdsplads. Man arbejder i et internationalt miljø, hvor der samtidig er stor åbenhed for nye idéer og initiativer. Her handler det i høj grad om frihed under ansvar. Fleksibilitet er nøgleordet, det handler om at kunne hente børn og tilrettelægge sin hverdag. Kort sagt om balancen i hverdagen, og den har man, når man arbejder hos Frese.