Astana National Library
Astana, Kazakhstan
Projektet
Astana National Library er designet af det københavnske arkitektfirma BIG. Biblioteket er opkaldt efter Kazakhstans første præsident, Nursultan Nazarbayev, og har et samlet areal på 33.000 m2. BIG’s design blev udvalgt af Kazakhstans premierminister, Karim Masimov, Astanas borgmester, Imangali Tasmagambetov, og et råd af arkitekter. De hyldede designet som moderne, rationelt og forankret i klassiske bibliotekstraditioner.
Ifølge Bjarke Ingels, manden bag BIG, kombninerer Astana National Library’s design fire universelle arketyper på tværs af tid og rum i et nyt nationalt symbol: Cirklen, rotundaen, buen og yurten er fusioneret i et Möbiusbånd. En yurt er et traditionelt rundt hjem, bygget på Kazakhstans sletter. Et Möbiusbånd er et objekt, som består af kun én flade og kun én kant.
Biblioteket er indrettet til at demonstrere kombinationen af byliv og natur. Ligesom Astana, der er beliggende i hjertet af det kazakhstanske hovedland, er biblioteket integreret i hjertet af et genskabt kazakhstansk landskab.
Løsning
Astana National Library har valgt at installere 640 Frese OPTIMA og Frese OPTIMA Compact dynamiske motorventiler i bygningens varme- og kølesystem.