Da The Coca-Cola Arena åbnede sine ni indgangsdøre for publikum i juni 2019, blev det den første store arena mellem Istanbul og Singapore, som var i stand til at tilbyde underholdning året rundt – selv i de varmeste sommermåneder.
Den indendørs arena er klimareguleret fra kælder til kvist, så de op til 17.000 gæster kan nyde alt fra store sportsbegivenheder og koncerter med verdensstjerner til gallamiddage og mindre, intime optrædener i en behagelig, kølig atmosfære.
Teknikken er i højsædet i The Coca-Cola Arena, der blandt andet byder på fleksibel rullescene, sæder, som kan tilpasses den aktuelle event, lydsystem i topklasse og næsten 400 m2 LED-skærme.
Fra gaden fanges øjet også af The Coca-Cola Arena, hvis facade er dækket af LED-lys.
Bygherre er Al Shafar United.
Konsulent er DAR.
Da The Coca-Cola Arena er en bygning med meget varierende kølebehov, er det vigtigt, at kravene til den indendørs klimaregulering mødes hurtigt og med høj præcision.
Frese har leveret 386 dynamiske motorventiler, Frese OPTIMA Compact, for at opfylde bygningens behov for klimaregulering.