x
Skift til visning af fuldt website

Frese ALPHA

Damac Heights

Dubai, De Forenede Arabiske Emirater

Projektet

Med en samlet højde på 335,1 meter stod Damac Heights i 2018 færdigt som det syvendehøjeste boligbyggeri i verden. Bygningens unikke arkitektur betyder, at den fremstår helt forskelligt alt efter hvilken vinkel, man nærmer sig fra.

Damac Heights blev bygget på en af de allersidste ledige grunde i Dubai Marina og hæver sig sammen med – og i de fleste tilfælde over – nabobygningerne, og tilbyder dermed fuld panoramaudsigt over havet og Palm Jumeirah.

Bygningen består af 641 luksuslejligheder, hvoraf de 284 har det ekstra boost, at de er indrettet af den italienske designgigant Fendi.

Bygherre er REMCO.

Konsulent er AECOM.

Løsning

Frese har leveret 1.547 af vores højeffektive dynamiske strengreguleringsventiler med integrerede indsatser, Frese ALPHA, der som standard leveres i trykklasse PN25.

Bygningens højde medfører meget højt statisk og dynamisk tryk, og kølesystemet kræver derfor ventiler, som kan håndtere den udfordring. Frese ALPHA er den perfekte løsning til at imødekomme bygningens behov.