x
Skift til visning af fuldt website

Brochure

75 års jubilæum

1944 - 2019

I år fejrer vi vores 75 års jubilæum. Læs om udviklingen af vores støberi og begyndelsen på succeshistorien om vores dynamiske ventiler.


"Det er ikke magi - det er sund fornuft"

Grundlagt i 1944

Historien om Frese strækker sig nu 75 år tilbage til 1944, hvor Børge Frese startede et lille støberii en kælder i Slagelse - byen der stadig huser Freses hovedkvarter.
I den spæde start producerede det lille støberi mindre maskingods i metal, gryder og stegepander i aluminium samt lysestager og dørhamre i bronze.

75 år med familie

En familieejet virksomhed

Frese er stadig familieejet og drives i dag af Børge Freses børnebørn:

Kim, Claus og Tina Frese, der alle har ledende stillinger i koncernen.

75 år med sandstøbning

Kundespecifikke støbeløsninger til krævende anvendelsesområder

Med 75 års viden og erfaring inden for specialiseret sandstøbning forsyner Frese kunderne med kundespecifikke løsninger til de mest krævende anvendelsesområder i en række legeringer, herunder bronze, nikkelaluminiumbronze, rustfrit stål og duplexstål.

Frese forsyner en række markedssegmenter, herunder marine- og offshoreindustrien, med komponentløsninger, og tilbyder en række tjenester såsom modeldesign og -produktion, MAGMA5-simulering, 3D-sandprint, bearbejdning, certificeret kvalitetskontrol og supply chain management.

75 år med investeringer i fremtiden

Avanceret ventilproduktion

I 1960’erne investerede Frese i et nyt projekt med avancerede maskiner til ventilproduktion.

Dette blev starten på den succeshistorie, der ligger bag de innovative dynamiske ventiler, som Frese udvikler og producerer i dag.

For at beskytte den innovative nye ventilteknologi registrerede Frese adskillige patenter på verdensplan. Siden det første patent har vi udviklet flere nye generationer af de dynamiske reguleringsventiler, der ligeledes er blevet patenteret. Vi tilbyder fortsat vores kunder forbedret ydeevne og effektivitet samt konkurrencedygtige priser.

75 år med innovation

Dedikeret forskning og udvikling

Frese var en af de første virksomheder til at introducere markedet for den dynamiske reguleringsventil.

I dag er vores fokus fortsat at sikre den vedvarende udvikling af vores eksisterende portefølje samt brugen af vores dynamiske ventilteknologi i nye varme- og kølesystemer.

Vi er for nyligt begyndt at arbejde inden for helt nye segmenter ud over den traditionelle HVAC-industri. Dette indbefatter sektorer som marine, fjernvarme, datacentre og industriel proceskøling.

75 år med kvalitet

Kvalitetsprodukter og -medarbejdere

Uddannelse er afgørende for kontinuerlig succes og udvikling, og alle vores medarbejdere er trænede i at yde den bedst mulige service for vores interessenter.

Vores produkter er fremstillet af højkvalitets komponenter, og de bliver gennemtestet inden de sendes ud til kunderne.

Ventilfabrikkerne er certificerede i overensstemmelse med DS/EN ISO 9001:2015.

Frese Støberi er certificeret fra DNV GL og Bureau Veritas.

75 ar med produkt- og anlægsviden

Omfattende produkt- og anlægsviden

Vi er kendte for vores omfattende produkt- og anlægsviden samt ekspertise inden for området for dynamiske reguleringsventiler. Vi følger udviklingen fra idé til færdigstøbt produkt.

Vores fremtid er defineret af kundedrevet innovation, og vi lægger derfor mange ressourcer og økonomi i udviklingen af nye produkter og services til vores kunder.

Verden over anvendes vores teknologier i store projekter som The Palm Jumrirah i Dubai, The Shard i London samt mange store container- og krydstogtskibe.

75 år med avanceret produktionsteknologi

Avancerede produktionssystemer

Vi investerer fortsat i vores produktionsfaciliteter for at sikre, at ordrer leveres til tiden med en miljømæssig tankegang in mente.

Vores ventilproducerende fabrikker i Danmark og Kina anvender det nyeste produktionsudstyr.

Vores automatiske celler bliver bygget af egne højtuddannede og faglærte medarbejdere, der sørger for at vores innovative dynamiske reguleringsventiler bliver bygget ud fra de relevante standarder.

75 år med kundefokus

Vi supporterer vores kunder og partnere

Vi sigter efter at arbejde i tæt samarbejde med vores leverandører, partnere og kunder for at tilbyde innovative løsninger for vores målgrupper rundt om i hele verden.

Vores kolossale materielle viden fra vores støberi kombineret med vores omfattende viden inden for fremstilling og montage af kvalitetsventiler og fittings har resulteret i en fremtrædende position som en af verdens førende producenter af innovative flowstyrings- og komponentløsninger.

Frese 75 years