Med fokus på at udvikle komplette løsninger indenfor regulering præsenterer vi vores nyeste trykuafhængige motorventiler, dynamiske indreguleringsventiler, differenstrykventiler og standardventiler til varme- og kølesystemer.
Af nye produkter på standen er Frese OPTIMIZER, som er en regulator til styring af varme og køling i fancoils med kun én kreds, Frese PV Compact differenstrykventiler og Frese STBV ventilserie til indregulering og flowmåling.
Det nyeste produkt er Frese SIGMA Compact, som er en justerbar dynamisk indreguleringsventil til flowbegrænsning og afspærring. Frese SIGMA Compact benytter den eksisterende kompakte designteknologi fra Frese OPTIMA Compact og Frese PV Compact serien, der giver installatøren en fleksibel dynamisk indreguleringsventil, som er let at montere og simpel at indstille og indregulere.
“Den produktserie, som præsenteres på dette års VVS udstilling, viser at Frese har mulighed for at tilbyde deres kunder en bred vifte af indregulerings- og kontrolløsninger indenfor varme- og kølesystemer”, siger Tina Frese, General Sales Manager for Frese i Skandinavien.
”Udviklingen af produkter som Frese OPTIMIZER og Frese SIGMA Compact udvider vores program af dynamiske løsninger, mens vi også viser vores Frese STBV indreguleringsventiler. Ventilen er primært introduceret til vores eksterne markeder for at tilbyde vores kunder flere løsningsmuligheder, afhængig af deres systemdesign og de specifikationer, der er behov for”, fortsætter hun.
Andre kerneprodukter, som vises, er den innovative Frese OPTIMA Compact – trykuafhængig motorventil, og den anerkendte ventilserie til dynamisk indregulering – Frese ALPHA.
Standen vil også indeholde en OEM afdeling samt et demoboard, hvor de besøgende selv kan få lov til at prøve fordelene og funktionen ved de dynamiske ventiler i praksis.
Besøg Frese i hal C stand nr. 4339 og få en snak med vores erfarne og hjælpsomme personale, hvor du her kan få mere information omkring vores produkter.