x
Skift til visning af fuldt website

Frese S

17.10.2012

Rådgivning og Frese S ventiler skaber løsninger

I forbindelse med 2 renoveringsprojekter havde Casper Palmqvist fra Tårnby VVS Teknik brug for gode råd til at få varmeanlæggene i bygningerne til at fungere optimalt. I begge tilfælde fandt han en løsning sammen med Frese.

Tårnby VVS Teknik ApS udfører alle former for VVS-opgaver i Storkøbenhavn, blandt andet for boligselskaber og virksomheder. Firmaets ejer Casper Palmquist bruger jævnligt Freses produkter og drager nytte af den rådgivning, som Frese tilbyder sine kunder.

Renovering af vameanlæg i etageejendom

I forbindelse med renovering af varmeanlægget i en etageejendom i Dragør havde Casper Palmqvist udfordringer med at få varmen rundt i alle strenge af anlægget. Faktisk var der dele af anlægget, hvor det aldrig havde været muligt at få varme på. Der var også problemer med afkølingen, hvilket han fandt ud af efter opsætningen af en kondenseret gaskedel, der ikke gav de lovede besparelser. Derfor allierede han sig med salgsingeniør Claus Madsen fra Frese.

Renoveringen af varmeanlægget til boligblokkens lejligheder krævede udskiftning af 80 reguleringsventiler, hvor valget faldt på Frese S ventilen. Claus Madsen hjalp med at indregulere anlægget, der herefter fungerede perfekt. Returtemperaturen steg så meget, at kedlen også kondenserer, når den laver varme.

Fordelen ved at anvende Freses S-ventiler er, at de bevirker, at man har den korrekte flowmængde til rådighed i alle dele af anlægget uanset belastningen. Dermed har det ingen betydning, hvor mange radiatorer der skrues op eller ned for. Balancen i anlægget er altid til stede.

Industriejendom fik varme

Et andet projekt, hvor Casper Palmqvist trak på Freses ekspertise var i forbindelse med en industriejendom på Amager, hvor der ligeledes var problemer med at få varme i hele anlægget, så alle kontorlokaler blev varmet op.

Claus Madsen blev tilkaldt og var hurtigt til stede. Han gik anlægget igennem og tjekkede pumper, radiatortermostater og reguleringsventiler. Udskiftning af fem statiske reguleringsventiler med Freses dynamiske S-ventiler og en hurtig indregulering bevirkede, at der kom varme på samtlige af bygningens 50 radiatorer.

- Det er et fremragende samarbejde, jeg har med Frese og Claus Madsen. Han lytter til mine problemer og kommer med forslag til løsninger, der fungerer. I forbindelse med industriejendommen havde jeg – inden Frese kom på banen – bedt en konkurrerende virksomhed om at give et bud på en løsning – mod betaling. Det lykkedes ikke for dem. Så jeg er glad for samarbejdet med Frese. De kommer hurtigt, når jeg har behov for rådgivning. Og så det er uden jeg skal betale ekstra, siger Casper Palmqvist.

Læs mere om Frese S