x
Skift til visning af fuldt website

17.10.2011

Freses PVS-ventiler sikrer flowet i Forsvars-ministeriets varmeanlæg

I forbindelse med udskiftning af ministeriets gamle varmeanlæg valgte Haugaard & Omegnens VVS at anvende 25 af Freses PVS dynamiske flowreguleringsventiler i de nye anlæg.

Freses PVS-ventiler er skræddersyede til 2-strengsanlæg i centralvarme-, ventilations- og fjernvarmesystemer.

Forsvarsministeriet holder til i en bygning fra 1936 ved Holmens Kanal i det indre København. Forsvarsministeriet havde et gammelt énstrenget anlæg, der skulle udskiftes, inkl. 300 radiatorer i den 8.600 m² store bygning, der rummer fem etager og fuld kælder.

Haugaard & Omegnens VVS er underentreprenør på energioptimeringen af Forsvarsministeriet, der fandt sted i sommeren 2011 og har stået for udskiftning af varmeanlægget. Det er byggefirmaet Elindco, der har hovedentreprisen på projektet.

- I projektspecifikationerne til varmeanlægget havde det rådgivende ingeniørfirma anbefalet at installere én type dynamiske ventiler fra Frese. Men jeg havde en idé om, at Freses dynamiske PVS-ventiler ville være bedre til det nye anlæg. Derfor kontaktede jeg salgsingeniør Claus Madsen fra Frese for at nå frem til denne bedre løsning, siger Jan-Erik Rasmussen, Haugaard & Omegnens VVS.

Fordelen ved at anvende Freses PVS-ventiler i anlægget, er at de bevirker, at man har det samme tryk uanset belastningen. Dermed har det ingen betydning, hvor mange radiatorer der skrues op eller ned for. Trykket er uændret overalt i anlægget.

Jan-Erik Rasmussen fortæller, at Claus Madsen i forbindelse med Haugaards dialog med de rådgivende ingeniører gav råd og vejledning om, hvordan PVS-ventilerne optimalt kunne anvendes i anlægget.

På trods stor efterspørgsel på PVS-ventilerne leverede Frese de specificerede ventiler til projektet inden for 14 dage, og ventilerne blev monteret inden for projektets tidsramme.

- Vi har et fremragende samarbejde med Frese, og vi har efterhånden monteret mange af deres dynamiske ventiler i varme- og køleanlæg. Freses dynamiske ventiler har en konkurrencedygtig pris, og kombineret med supporten fra Claus Madsen, der hjælper os med at formulere de rigtige budskaber og finde frem til de bedste løsninger, kan vi installere utroligt effektive anlæg med høj ydelse og lavt energiforbrug hos vores kunder, siger Jan-Erik Rasmussen.

Jan-Erik Rasmussen