Glæden var stor på hovedkvarteret i Slagelse, da vi i slutningen af oktober 2024 modtog beskeden om, at vores låsesystem til skabene i Frese ARCA Edge-serien var så unikt og innovativt, at vi kunne tage patent på det.
”Vi er altid både glade og stolte, når vi kan bidrage til optimere processer og arbejdsgange i fjernvarmebranchen. Vi ved af erfaring, at vi alle i branchen konstant er på jagt efter nye idéer, der gør arbejdet smartere, og dermed også hurtigere”, siger Thomas Heide, Sales & Business Development Manager, Frese.
Det nye låsesystem – i form af to specialdesignede låsepaler – er et godt eksempel på, hvordan vi hos Frese hele tiden stiller skarpt på udvikling af nye produkter og løsninger til fjernvarmebranchen. Låsepalerne er standard i alle vores skabe med bagplader, og de sikrer, at skabene kan monteres hurtigt og helt uden brug af værktøj. Samtidig er der selvfølgelig god adgang til fjernvarmeinstallationen i forbindelse med betjening eller service.
”Vi har udviklet det nye låsesystem i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Vi havde gennem et stykke tid leget med tanken om et system, som kunne spare tid i forbindelse med fjernvarmeinstallationer. Vi fremlagde vores tanker for vores samarbejdspartner, og pludselig gik tingene meget hurtigt. Der var faktisk ikke langt fra tanke til patent”, siger Thomas Heide.
Når vi taler med vores kunder og samarbejdspartnere om Frese ARCA Edge-serien, er det innovative låsesystem blot én af flere fordele, som fremhæves. Mange nævner også det tidløse design og det unikke skørt, som kan flyttes frem og tilbage i forhold til sokkel, så man får en pæn afslutning på montagen.
Vi er naturligvis altid nysgerrige efter at høre, hvad andre mener om vores produkter og løsninger. Vi har derfor talt med Søren Madsen, ledningsmester hos Albertslund Forsyning, og Carsten Skude Larsen, projektleder hos Lolland Forsyning om deres erfaringer med Frese ARCA Edge-serien og ikke mindst med det unikke låsesystem.
Søren Madsen kalder låsepalen for ”en lille men fiks detalje, der gør det nemt for smedene, der slipper for at skrue skabet fast. Det er dejlig nemt for dem. Også efterfølgende ved service eller ved tilslutning ind til forbrugeren. De skal bare lige vippe de to paler til side og løfte skabet af. Jeg synes, det er genialt”. Han fortæller desuden, at de hos Albertslund Forsyning er glade for Frese ARCA skabe ved sokkelforskydninger, da det justerbare skørt giver en pæn løsning.
Hos Lolland Forsyning A/S siger Carsten Skude Larsen blandt andet, at det nye låsesystem ”gør det lettere at arbejde med skabene, og det er meget hurtigt at komme til fjernevarmeinstallationen. Låsemekanismen fungerer fremragende”. Carsten er også meget positiv over for ”skørtet, som kan justeres i dybden. Det er en lækker feature, som vi anvender næsten halvdelen af de steder, vi kommer ud. Og især ved ældre huse, hvor soklen rager lidt ud”.
Vi vil gerne sige tak til Søren og Carsten for at tage sig tid til en god snak om vores skabe. Vi hører naturligvis også gerne fra dig om dine erfaringer med vores Frese ARCA Edge-serie skabe.
Læs mere om Frese ARCA, Edge-serien