Logistikassistent til Frese Metal- og Stålstøberi A/S i Slagelse
Har du erfaring, lyst og evne til et alsidigt arbejde med administrative logistikopgaver i en travl støberivirksomhed? Stillingen er nyoprettet, hvorfor du har rig mulighed for at præge din hverdag og sætte dit eget præg på opgaveløsningen
Du vil blive del af et team på 3 med en berøringsflade til resten af støberiet, og du vil referere til Head of Logistic, Mads Rosenbæk Hammer. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor humøret er højt og sammenholdet er lidt ud over det sædvanlige.
Derudover får du:
- Mulighed for at præge din arbejdsplads, hvor du kan føre ideer ud i hverdagen.
- Gode ansættelsesforhold med konkurrencedygtig løn, pension, fleksibilitet, sundhedsforsikring, massageordning og sociale arrangementer.
Dine primære opgaver:
Som administrativ logistikmedarbejder får du selvstændigt ansvar for ekspedition og disponering af støbegods til vores kunder samt disponering af forbrugsvarer til intern brug. Det betyder, at du får en alsidig hverdag med at sikre, at aftaler med vores kunder overholdes.
Nogle af dine vigtigste opgaver bliver at:
- Registrere følgesedler for udgående gods, gennem ERP-system.
- Foretage lagerregistreringer ind og ud i produktionen og fra leverandører.
- Disponere og varemodtage forbrugsvarer i produktionen.
- Vedligeholde disponerings- og indkøbsgrundlag.
- Koordinere og håndtere arbejdstøj og sikkerhedsudstyr i samarbejde med leverandør.
- Derudover vil der være opgaver, der omhandler registrering af produktionsdata både i vores ERP - system og Excel.
Din baggrund:
Vi forestiller os, at du har:
- Et administrativt mindset, dog uden frygt for praktiske opgaver.
- Rutineret i brugen af Excel på et niveau, hvor basale formler bestrides selvstændigt og effektivt.
- Erfaring med ERP-system (vi bruger Axapta).
- 3-5 års erfaring fra en lignende stilling.
- Dansk, flydende i skrift og tale.
- Basale engelskkundskaber.
Er du interesseret?
Vi håber, vi har vagt din interesse og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mads Rosenbæk Hammer på telefon +45 31 72 03 21.
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 7. april 2024. Du skal sende din ansøgning og CV til hr@frese.dk mrk. ”Adm. Logistikassistent” - Vi glæder os til at høre fra dig!